Arm og håndled

afif-ramdhasuma-txzpx9doVWs-unsplash
få hjælp ved arm- og håndledsskader

Smerter i arm eller håndled

Smerter i arm eller håndled opleves oftest som skarpt med jag eller lokal ømhed. Det kan også være en murrende, summende eller sovende fornemmelse.

De mest hyppige skader i denne region, som vi behandler:

 

MUSEARM
GOLFALBUE
TENNISALBUE
HÅNDLEDSSKADER

Disse er alle kendte skader blandt de fleste. Hvad de færreste ved er, at udstrålende smerter fra midt ryggen, nakken eller skulderen kan give symptomer i armen. Derfor er det vigtigt du får hjælp til at finde årsagen til dine smerter i arm eller håndled, da denne skal findes og behandles for at opnå symptomfrihed. Hvis du allerede nu ved, at du skal have hjælp, kan du  vælge os som kiropraktor på Frederiksberg, for at få behandling eller blive klogere på din skade nedenfor.

 

Hvilken type skade, har du pådraget dig?

MUSEARM
Mange kender til begrebet musearm. Det er i sig selv ikke en diagnose, men snarere en tilstand, der dækker over smerter i ryg, skulder og/eller arm. Smerterne vil typiske stamme fra spændinger i musklerne efter uhensigtsmæssige, langvarige stillinger på kontoret. Det er her vigtigt, at den dårlige holdning korrigeres. Du skal træne specifikt og helst under supervision i starten, for visse øvelser kan rent faktisk forværre tilstanden. Symptomerne på ‘musearm’ er ofte muskelømhed i arm og skulder, midt ryg og nakke – eller direkte smerte i skulderled, albueled eller håndled. Du kan også opleve nedsat kraft i armen og gribefunktionen, og der ses indimellem føleforstyrrelser som summen, eller at det prikker i armen eller håndleddet.

GOLFALBUE
Mange kender til begrebet ‘golfalbue’. Det er i sig selv heller ikke en diagnose, men også snarere en tilstand. Du mærker symptomerne fra senen på modsatte side af albuen. Det vil sige på indersiden af armen. Det er golfspillerens drive, der forårsager denne type af overbelastningsskade - deraf navnet.

HÅNDLED
Håndledssmerter kan være meget ubehagelige, da det ofte er skarpe smerter i de fleste bevægelser og smerter fra vægtoverførsel – specielt når du tager fra ved stillingsskift fra siddende i stol til stående. Altså, i virkelig mange af hverdagens bevægelser. Håndleddet har mange sammensatte bevægelser, og derfor kræver det forskellige behandlingsteknikker, inklusiv stræk, for at kunne behandle det til symptomfrihed over tid. De hyppigste årsager er sene- eller muskelirritation (seneskedehindebetændelse) og/eller afklemning af nervevæv (karpaltunnelsyndrom). I begge tilfælde er der tale om overbelastning efter ensformigt arbejde, og kan i begge tilfælde behandles kiropraktisk.

TENNISALBUE
Tennisalbue, er også en velkendt type skade. Smerterne sidder på ydersiden af albuen, omkring et lille knoglefremspring, og kan stråle opad i overarmen og skulderen eller nedad til underarmen og håndleddet. Du kan opleve hvilesmerter, men oftest er det brug af håndleddet i hverdagen, der fremprovokerer smerterne. Især når du bærer på indkøbsposer eller giver et håndtryk. Der er ofte tale om en overbelastningsskade ved gentagne ensformige bevægelser i underarmens strækkemuskler. Det er disse strækkemuskler, som bruges, når man slår et baghåndsslag i tennis, hvorfor denne form for symptomer kaldes tennisalbue. Skaden kan dog sagtens pådrages i andre tilfælde. F.eks. vil mange håndværkere og kontorfolk blive ramt, når de er udsat for gensidigt arbejde med værktøj eller mus og tastatur. Det er vigtigt af finde ud af, om årsagen er ren overbelastning, eller det er en fejlfunktion i albueleddet. Hvis det er overbelastning, skal armen have hvile og ro – evt. suppleret med is. Dine arbejdsstillinger skal korrigeres, og du skal muligvis justere på forskellige arbejdsteknikker. Hvis det er albuen, der mangler bevægelighed, skal bevægeligheden genskabes ved behandling, før symptomerne går væk.

 

Andre årsager

Årsagen til smerter i armen kan selvfølgelig sagtens være fra selve armen, hvor musearm, tennisalbue, golfalbue, smerter i håndleddet og omkring fingrene kan nævnes, som de mest hyppige årsager til henvendelse på klinikken. Men smerterne kan også stamme fra midt ryggen, nakken eller skulderen.

Derudover ses degenerative forandringer og traumatiske begivenheder også som en hyppig årsag til besøg på klinikken. Disse problemstillinger kan heldigvis også behandles kiropraktisk med stor effekt.

Teksten er forfattet af kiropraktor på klinikken, Søren Lehmann.

Besøg os på klinikken og få stillet den rette diagnose, så vi kan hjælpe dig med at komme over din skade.

DSA_FYSIOTERAPI_V250
Scroll to Top