Hvad siger de der modtager vores fysioterapi på Frederiksberg?
Her kan du læse hvad vores kunder siger om os:
Jeg har været enormt glad for at gå ved Lars, hvor jeg har fået udvidet min værktøjskasse betragteligt i forhold til mine langvarige rygsmerter. For mig har adskilt sig fra andre fysioterapeuter og behandlinger, at der har været fokus på smertehåndtering og på gennem træningen at opnå en tryghed og glæde ved bevægelse igen.
- Kathrine, maj 2026
De største anbefalinger til Christina Krogshede fra FysioDanmark Bülowsvej. Jeg havde forgæves været hos 4 andre fysioterapeuter gennem det seneste år med knæproblemer, men det var først hos Christina, at jeg blev set, taget seriøst og hjulpet på en måde, der fungerer for mig og min hverdag. Endelig ser jeg fremgang og føler mig optimistisk! Ville give flere stjerner, hvis jeg kunne 🙂
- Nicole, juli. 2026
Enestående engagerede og dygtige fysioterapeuter. Kerry er i særklasse, empatisk, faglig dygtig og det sødeste menneske. Hun er og har været mig til stor støtte og hjælp.
- Ann Svenstrup, juni 2026
Fysiodanmark Bülowsvej
Hvem er vi?
Hos FysioDanmark Bülowsvej stræber vi efter at skabe de bedste rammer for din sundhed og velvære. Vores klinik for fysioterapi er mere end bare en klinik - vi tilbyder en kombination af moderne faciliteter, træningscenter, høj faglighed og personlig opmærksomhed. Vi er en stor idrætsklinik med fysioterapi som omdrejningspunkt i hjertet af Frederiksberg.
HOS OS FÅR DU:
Specialiserede fysioterapeuter med en stor pallet af efteruddannelser, så du får en fagligt kyndig specialist. De fleste har en baggrund inden for sportsfysioterapi med specialer inden for forskellige dele af bevægeapparatet, så du altid vil kunne finde en fysioterapeut på klinikken præcis til dit behov.
Et team af opdaterede fagfolk, der løbende holder sig ajour med nyeste evidensbaseret viden inden for behandling og træning. Vores fysioterapeuter tager på kurser og konferencer flere gange årligt til glæde for vores patienter og effektiviteten af deres behandlingsforløb. Vi tror på at synergi mellem fysioterapi, viden, træning og sund livsstil er vejen til bedring og øget livskvalitet.
Træningsfaciliteter der gør det muligt at kombinere behandling i fysioterapien med genoptræning, holdtræning og forebyggelse. Det foregår i behagelige, lyse omgivelser, hvor det meste af holdtræningen tilmed finder sted i en komplet nyrenoveret afdeling fra 2024.
Besøg os i vores indbydende lokaler på Bülowsvej og oplev en klinik hvor faglighed, kvalitet og omsorg går hånd i hånd. Du kan altid booke tider når som helst det passer dig på døgnet via selvbetjeningen online.
Som noget nyt, tilbyder vi nu ud over fysioterapi og massage også mulighed for at du kan gå ved en kiropraktor på Frederiksberg her på klinikken. Her booker du også direkte i vores online booking system, eller du kan kontakte os telefonisk, hvis du har opklarende spørgsmål eller ønsker at booke en tid. Vi sidder klar til at hjælpe i receptionen og glæder os til at tage imod dig.
Fysioterapi
Vi er en stor klinik, som har en bred vifte af dygtige og specialiserede fysioterapeuter med mange års erfaring. Vi sikrer et godt match med en fysioterapeut, til at hjælpe dig i et forløb i øjenhøjde. Vi er en del af FysioDanmark og har derfor en kæmpe vidensbank vi gør brug af, til at kunne behandle dig bedst muligt.
Træningscenter
Vi tilbyder fitnessmedlemsskab i vores træningscenter, hvis du ønsker at træne i afslappede omgivelser i direkte tilknytning til fysioterapien. Det giver dig mulighed for en tryg træning med kvalitet i øvelserne, da du som medlem kan få prof. vejledning og programlægning uden ekstra omkostning.
Holdtræning
Vi tilbyder stor variation af holdtræning inden for alle specialer, vi har på klinikken. Vores holdtræning henvender sig til dig som er i gang med specifik genoptræning efter en skade eller fødsel og til dig, der blot ønsker at fastholde din træning i et fællesskab. Det er altid en fysioterapeut som varetager holdene.
