Babykiropraktor

Vores babykiropraktor, Julie, kan hjælpe spædbørn og børn ved blandt andet nedsat bevægelighed i nakken. Julie anvender en række mobiliserende teknikker, der er egnet og tilpasset under kategorien babykiropraktik. Du kan læse mere om et forløb hos Julie, og hvordan hun kan hjælpe din baby eller barn til at bevæge sig mere frit og naturligt.

Et forløb hos vores babykiropraktor
Julie tilbyder skånsom og grundig kiropraktisk undersøgelse og behandling af spædbørn. Behandlingen er altid tilpasset det enkelte barn og udføres med blide og præcise teknikker. Hvis der findes nedsat bevægelighed i nakke, ryg eller andre led, anvender Julie lette tryk og mobiliserende teknikker, som hjælper kroppen til at bevæge sig mere frit og naturligt.
En vigtig del af behandlingen hos en baby kiropraktor er også vejledning til forældrene. Julie giver råd om håndtering, lejring og øvelser, som kan understøtte barnets trivsel og motoriske udvikling. Derudover vejledes der efter behov i blandt andet ammestillinger, mavemassage og andre tiltag, som kan være gavnlige i hverdagen.

Hvornår kan din baby have gavn af kiropraktik?

Alle spædbørn er forskellige, og der kan være mange årsager til, at et barn virker utilpas eller har udfordringer i hverdagen. En kiropraktisk undersøgelse kan være relevant, hvis du oplever, at dit barn:

  • Foretrækker at kigge til den ene side
  • Har svært ved at dreje hovedet lige godt til begge sider
  • Udvikler en flad baghovedform eller skævt kranie
  • Virker spændt eller stiv i kroppen
  • Har en tydelig favoritside ved amning eller flaskegivning
  • Har udfordringer med at ligge på maven
  • Er uroligt eller utilfreds ved bestemte stillinger eller bevægelser
  • Har svært ved at finde ro eller virker generelt utilpas
  • Har asymmetrisk motorik eller bevægemønster

En undersøgelse hos babykiropraktor handler først og fremmest om at vurdere barnets bevægelighed, motoriske udvikling og generelle trivsel. I nogle tilfælde findes der nedsat bevægelighed eller spændinger, som kan afhjælpes med skånsom behandling og vejledning til forældrene. I andre tilfælde kan undersøgelsen give tryghed og afklaring samt vejledning om, hvordan du bedst støtter dit barns udvikling.

Mulige årsager til nedsat bevægelighed hos spædbørn

Spædbørn kan allerede fra fødslen opleve spændinger eller nedsat bevægelighed i kroppen. Dette kan blandt andet være relateret til:
  • En langvarig eller meget hurtig fødsel
  • Brug af sugekop eller tang ved fødslen
  • Stjernekiggerfødsel (barnet fødes med ansigtet opad)
  • Supermandsfødsel (barnet fødes med en arm over hovedet)
  • Skæv eller tværgående lejring i livmoderen
  • At barnet har siddet fast under fødslen
  • Kejsersnit
  • For tidlig fødsel
  • Tvillingefødsel

Grundig vurdering og vejledning, når du booker vores babykiropraktor

Julie foretager altid en grundig vurdering af dit barn og tager udgangspunkt i barnets symptomer, bevægemønster og udvikling, for at sikre den bedst mulige behandling og vejledning. Du kan kontakte os, hvis du har afklarende spørgsmål, eller booke en tid hos vores baby kiropraktor herunder.
Scroll to Top