Fod/Ankel

Funktionelle problemer og smerter i fodens led har stor betydning for samspillet med knæ, hofte og specielt ryggen.

Skærmbillede 2024-01-11 104032
Symptomer

 

  • Smerter eller ubehag i foden
  • Platfod
  • Hulfod
  • Knækfod
  • Nedsunken forfod

Specialist i fødder

Vores kiropraktor, Søren Lehmann, er specialist i fødder/fodskader. Den verdensberømte fodboldklub AC Milan har han sågar været inde omkring i sin efteruddannelse, hvor han lavede behandling og diagnosticering på fodboldspillere i klubben.

Sørens mange års praksiserfaring herefter har vist, at det sjældent er de strukturelle ændringer, der er årsagen, men snarere funktionen af de mange led i foden, der findes. Stort set alle over 40 år har nedsunken forfod – uden symptomer. Dvs. at du sagtens kan have funktionelle problemer i fodens led, helt uden at mærke smerte eller ubehag. Til gengæld vil dårligt fodtøj eller forkerte indlæg kunne forplante sig som ubehag eller smerter et andet sted i kroppen.

Derfor vil man i princippet gå rundt med symptomerne i årtier, hvis ikke man får stillet en diagnose, så årsagen til smerterne kan elimineres. For at gøre dette, skal normalfunktion i de mange led i foden genskabes og vedligeholdes. Det kan Søren hjælpe med vha. kiropraktik på klinikken Frederiksberg.

Funktionelle problemer og smerter i fodens led har har stor betydning for samspillet med knæ, hofte og specielt ryggen. Derfor undersøges og behandles fødderne ofte ved konsultation på klinikken, selvom der ikke umiddelbart er symptomer.

 

Typiske fodskader

FORFODEN
I løbet af et liv, vil relativt mange mærke smerter i forfoden, og det vil oftest ske i takt med at man bliver ældre. Den største synder er smalt fodtøj, der presser ind på knoglerne, så de synker en smule og klemmer ind på en nerve, så en knude dannes på nervevævet. Denne knude kaldes "morons neurom". Det positive er, at problemet ofte kan afhjælpes kiropraktisk i sammenspil med øvelser, så operation kan undgås.

En anden hyppig tilstand, der skaber gener i foden er knyster, kaldet "hallux valgus". Her har jeg også haft god erfaring med rent kiropraktisk at afhjælpe problemet for mange patienter.
Der findes desværre også fodproblematikker, hvor kiropraktik oftest ikke slår til alene. Det er fx. smerter omkring tåleddet (morbus Freiberg), degenerative forandringer og leddegigt.

MELLEMFODEN/VRISTEN
Døjer du med smerter i mellemfoden eller vristen, vil det typisk hænge sammen med tidligere vred/forstuvninger i anklen. Dårlig bevægelighed og irritation af de mange sener, samt muskler der løber fra læggen ned til foden er typisk resultatet heraf. En sjælden gang vil træthedsbrud kunne forekomme, hvor symptomerne er på ydersiden af foden. Kiropraktisk kan vi hjælpe dig med at skabe forbedret bevægelighed og et mindre pres på de sener og muskler, der måtte være irriteret.

Tekst er forfattet af Søren Lehmann

 

Scroll to Top