Bækken

Bækkenet og dets funktion

Bækkenet består af tre led. To på bagsiden og ét på forsiden. Leddene danner forbindelse med rygsøjlen og hofterne. Bækkenet sørger for at stabilisere rygsøjlen og at du har en hensigtsmæssig- det vi kalder for en almindelig- afvikling af henholdsvis gang og løb.

Derudover sørger bækkenet for vægtbæring, samt vægtoverførsel fra overkroppen og overfører belastninger fra benene.

skitse-baekken_399

Bækkenfiksering er ofte årsagen til symptomer i rygsøjlen, og det kan give smerter ned i benet.

 

Symptomer

Smerter i og omkring bækkenet og hoften, kan være generende i sig selv. Desværre kan det yderligere forårsage smerter i benet, men det positive er, at der er hjælp at hente hos din lokale kiropraktor på Frederiksberg. Vi står altid hurtigt og effektivt klar til at hjælpe dig med en udredning, så du kan komme af med dine smerter. Herunder kan du blive klogere på dine symptomer, samt potentielle årsager til dine smerter fra bækken/hofte-regionen.

 

Bækkensmerter

Ofte opleves bækkensmerter på bagsiden ved "smilhullerne". I sådanne tilfælde, er det direkte ledsmerter man mærker. I andre tilfælde vil smerterne kunne mærkes muskulært. Her vil smerter typisk være lokaliseret omkring hofte, balder, lyske eller maveregionen.

Af mere diffuse smerter/ubehag, vil man kunne opleve det stråle op langs rygsøjlen eller ned i benene. Et låst bækkenled er en hyppig primær årsag til gentagne tilbagevendende smerter i lænderyggen. Det kan derudover give smerter i selve hoften, samt til knæ og fødder.

 

Årsager til bækkensmerter

Årsager til smerter i bækkenet er ofte forårsaget af et tungt løft med en smule rotation. Et uheldigt fald eller slag på bækkenet, er en anden mulig årsag til smerter i regionen.

Gentagne bevægelser eller inaktivitet såsom kontorvaner, bilkørsel eller manglende motion, kan også være synderen bag smerter i bækkenet.

En anden type bækkenproblematik er det, der kaldes "skævt bækken", som de fleste har hørt om. I sådan et tilfælde, er det ofte pga. en forskel i benenes længde uden det behøver betyde, man får smerter. I meget sjældne tilfælde, er det nødvendigt med indlæg. Her skal man dog være meget varsom, da det ofte kan øge ens rygproblemer.

 

Bækkenløsning

Ved graviditet er bækkenløsning ofte en årsag til smerter i regionen. Her er det typisk alle bækkenets tre led, der giver smerter, men faktisk forårsager det også smerter i mange andre af kroppens led.

Ledsmerterne skyldes en for høj produktion af relaxin, der udskilles i moderkagen og æggestokken. Den forhøjede produktion, medfører en ekstraordinær mobilitet af ledkapsel, ligamenter og andet bindevæv. Det er praktisk i forhold til undfangelse, men hårdt for leddene i regionen, der udsættes for en slags overbelastning.

For korrekt at få stillet diagnosen bækkenløsning, skal der tages blodprøver. Desværre oplever vi på klinikken mange gravide, der får diagnosen uden en forudgående blodprøve. Det er ærgerligt, da det ofte blot er det ene af de to bækkenled, der er fikseret, hvilket kan behandles kiropraktisk.

Hvis du oplever nogle af ovenstående symptomer og har brug for hjælp til at komme af med dine smerter, kan du altid kontakte os. Har du uddybende spørgsmål, vil vi også med glæde hjælpe dig. Du kan tage kontakt eller booke en tid i kalenderen nemt og hurtigt herunder.

Scroll to Top