Fysioterapeut
Mads Emil Nielsen
Hos Mads Emil møder du en engageret og nærværende fysioterapeut, der brænder for at hjælpe dig tilbage til en hverdag med mindre smerte og mere bevægelse.
Mads Emil har en stor interesse for træning, løb og genoptræning og kan hjælpe dig, hvad enten du kommer med en akut skade, en overbelastningsproblematik eller har brug for hjælp til at komme godt i gang med træning igen. I behandlingen lægger han vægt på at forstå, hvad der er vigtigt for netop dig, og sammen finder I en vej frem, der passer til dine mål og din hverdag.
Fodbold har en særlig plads hos Mads Emil. Han har ad tre omgange været tilknyttet fodboldakademiet El Cambio i Uganda, hvor han har arbejdet som fysioterapeut for akademiets unge fodboldspillere. Her har han både stået for behandling og genoptræning og bidraget til den faglige udvikling af den lokale sundhedsstab.
Opholdene i Uganda siger også meget om Mads Emil som person. Han har et stort ønske om at gøre en forskel for andre og møder mennesker med oprigtig interesse, ro og nærvær. Som patient vil du derfor opleve en fysioterapeut, der lytter til dig og er optaget af, hvad der skal til for at hjælpe dig videre. Det er en vigtig værdi, når man er en af vores fysioterapeuter på Frederiksberg.
Mads Emil tror på aktiv behandling og bevægelse som en vigtig del af vejen frem. Målet er ikke bare at behandle dine symptomer, men at give dig forståelse, tryghed og de rette redskaber til igen at kunne bruge kroppen og gøre de ting, der betyder noget for dig.
Søger du en personlig træner på Frederiksberg, er Mads Emil én af vores medarbejdere vi stiller til rådighed til dette. Derudover varetager han vores balancehold, som du kan læse mere om under vores holdtræninger.
Kurser:
Under uddannelse til sportsfysioterapeut
