Fysioterapeut | Videreuddannelse til sportsfysioterapeut
Mathilde Barlach
Mathilde blev færdiguddannet i januar 2024 fra Københavns Professionshøjskole og har været tilknyttet klinikken siden sin studietid – først som studerende og siden som fysioterapeut.
Hendes bachelorprojekt om risikoen for re-skade blandt kvindelige atleter efter korsbåndsrekonstruktion blev nomineret til BA-prisen 2024. Det har styrket hendes særlige interesse for knæ- og hofteproblematikker samt forebyggelse- og sportsoptimering.
Sport og bevægelse har altid været en naturlig del af Mathildes liv. Hun har dyrket alt fra dans til volleyball, men rugby har haft hendes største engagement, hvor hun har spillet på eliteniveau. I dag er hun fysioterapeut for Danmarks Rugby 7s Kvindelandshold og har deltaget i to EM-runder samt flere internationale turneringer.
Mathilde er under uddannelse til sportsfysioterapeut og tager løbende kurser for at styrke sin viden om sportsrelaterede skader.
Hun ser patienter med alle typer problematikker, men har særligt interesse for knæ, hofter, og ankler. Hun arbejder med en bred målgruppe – fra ældre med styrke-, balance- og artroseudfordringer til idrætsudøvere, der ønsker at vende stærkere tilbage til sporten. Hun tilbyder også personlig træning til dig, der ønsker målrettet træning for styrke, balance og funktion.
Kurser:
- GLAiD Knæ-hofte (Syddansk Universitet)
- Introduktion til Sportsfysioterapi, Knæ, Ankel/fod, Styrke & Kredsløb, Førstehjælp – Akutte Skader (Dansk Selskab for Sportsfysioterapi)
- Immediate Care in Rugby (Level 1 + 2) (World Rugby)
Hold på klinikken:
- Neurologiske
- Balance- og seniortræning
- GLAiD/artrose (slidtgigt)
